Dette spørgsmål hørte vi ofte i IT-afdelingen, hvor jeg arbejdede.
Det er ofte tilfældet. Men HVORDAN/HVORNÅR er den langsom?
Den kan være langsom på 3. forskellige måder. For at finde fejlen er det nødvendigt at skelne imellem disse 3 ”mellemtider”.
1) Opstarten er langsom. Dvs. der går lang tid fra PC'en tændes til timeglasset forsvinder, og man kan starte det program, som man skal bruge f.eks. en browser.
2) Der går lang tid, hvis man har et eller flere programmer åben, og man klikker på et ikon for at starte yderligere et program.
3) Hvis man surfer på internettet, så er den længe om at få en ny side eller et video-klip åbnet.
Naturligvis kan din PC godt være langsom på både 2 og 3 forskellige måder.
Når PC'en er langsom, så kan det være softwarens skyld og/eller hardwarens skyld.
Prøv at starte på en ”Live CD” med f.eks. Linux (Ubuntu eller lubuntu er O.K. til dette). Det er en af de letteste måder, som man kan bruge til at finde ud af, om det er softwarens eller hardwarens skyld.
Når man starter på en ”Live CD” eller ”Live USB-RAM”, så pakkes Linux operativsystemet ud i PC'ens RAM. Denne opstart tager typisk længere tid (3 - 10 min) , end når man starter på det operativsystem, der er installeret på harddisken. Men fordelen er, at det ikke ødelægger/sletter noget af de programmer og data (dokumenter), der er på harddisken. Hvis PC'en kører mærkbart hurtigere (tid nr. 2 og 3) nu, så er det nok softwaren (ofte operativsystemet), der er problemet. Kører PC'en også langsomt på en ”Live CD”, så kan det være hardwaren, der er problemet.
Windows
Læs om de forskellige versioner her:
RAM er PC'ens arbejdshukommelse. Den sidder på ét eller flere små printkort, som sidder i sokler på PC'ens bundkort. Den funger kun, når PC'en er tændt. På bærbare PC'er kan der også være strøm på RAM'en, når PC'en er i dvale, så er den meget hurtig klar til at arbejde videre, når den bliver vækket. Dog skal man være opmærksom på, at hvis batteriet løber tør for strøm i mellemtiden, så er det, man arbejdede med, glemt.
Hvis PC'en er fra 2008 eller ældre, så har den ofte haft for lidt RAM fra starten, da RAM dengang var dyr. Hvis PC'en har f.eks. 500 MByte RAM, så kan noget af denne RAM være brugt på forhånd af grafikkortet. Så er der for lidt tilbage til operativsystem, programmer og dokumenter. PC'en kan godt virke alligevel, men meget langsomt, da den hele tiden gemmer det fra RAM'en, den ikke lige skal bruge, ned på harddisken, og henter det igen, når det atter skal bruges. Når man er havnet i denne situation, så kan man se, at kontrollampen for harddisken lyser eller blinker konstant.
Man kan købe noget mere RAM. Der er mange forskellige typer og størrelser på RAM-moduler. Nogle PC-leverandør-firmaer har skemaer på deres hjemmeside, hvor man kan slå op på den PC model, som man har, og se hvilke moduler, som der passer til.
Hvis ens PC har 2 stk. moduler af 500 Mbyte og ingen tomme sokler, så kan man tage dem ud og sætte 2 stk. moduler i med 1 Gbyte på hver. Se mulighederne i brugsanvisningen til PC'en eller dens bundkort (=Motherboard).
Nyere PC'er med 64 bit CPU'er har DDR-RAM, som findes i foreløbig 5 forskellige udgaver. Soklerne er lidt forskellige, så man skal købe den type, der er foreskrevet til bundkortet.
Da IBM i 1980 lavede den første PC, så brugte man nogle af de standarder til input og output, som man i forvejen kendte fra mindre computere. Der var mange dengang. F.eks. Commodore, Sinclair ZX Spektrum, Atari, Amstrad. I disse maskiner var tastaturet og computeren ofte i samme kabinet. De dyrere computere kørte CP/M og havde tilslutning til en dataterminal, som kunne være en TeleType(amerikansk fjernskriver også kaldet Telex). Teletype sendte hvert tegn af sted som en seriel kode på 5 bits. Forbindelsen blev kaldt Current Loop (CL)(=strømsløjfe). Der var også en printer i kabinettet, den printede med en slags kuglehoved, og den skrev efter impulserne på strømsløjfen. Nogle udgaver af Teletype havde også hulstrimmel-huller og hulstrimmellæser.
DaTeletype maskinerne var dyre, tunge, støjende og langsomme, så fandt mange IT-leverandører på noget bedre. Tastatur og skærme blev brugt til input fra brugere, og printere blev brugt til output. CL kunne kun fungere med meget lave hastigheder (110 BAUD), så den blev erstattet af en seriel standard med + og – 12 volt signaler. Den amerikanske udgave af denne standard hedder RS-232 og den kunne gå op til 19.200 BAUD. Der var 8 bit i hver kode + start- og stopbit, dvs. 10 bit pr. tegn. Denne standard brugte et 25 pol. D-sub-stik, men det var kun 4 – 8 forbindelser, der skulle bruges, så man gik over til 9 pol. stik, som ikke fyldte så meget på printkortene. PC’erne havde 9 pol. HAN stik. Desværre havde næsten hvert firma sin egen opfattelse af, hvilke ben på stikket, der skulle bruges og til hvad.
Monitorer (populært → skærme) er en historie, som jeg ikke tager med her. Der er blevet brugt mindst 5 forskellige stik.
Til printere brugte man en parallel port, hvis printeren skulle stå mindre en 5 m fra computeren. En seriel port var tilbehør til printeren, så kunne den tilsluttes med et langt kabel eller via MODEM’er over telefonnettet. Den standart, som IBM valgte til printerporten på deres PC, kaldes Centronics. Et printerkabel havde et 25 pol. D-sub-stik til PC’en og et Centronics stik til printeren. Men man kunne sætte andre udvidelseskort i den stationære PC, så man fik andre slags output.
De første PC’er brugte et rundt DIN-stik til tastaturet. Senere kom IBM PS/2 med et lidt mindre rundt stik, som lignede DIN-stikket. Dette stik kom senere i en violet udgave, så man kunne skelne det fra stikket til musen.
Da musen kom frem, så skulle den tilsluttes en seriel port, men den havde et ekstra stik til strømforsyning (fra tastaturstikket). Der kom senere en ekstra port på PC’erne, som lignede den til tastaturet, men stikket var grønt på ydersiden.
For at gøre PC’erne billigere og tilslutninger enklere så arbejdede et udvalg fra 7 PC- og komponent-firmaer på (en) standard, som kunne bruges til det meste. Det førte til FireWire og USB (Universal Seriel Bus) i 1996. FireWire var hurtig og blev bl.a. brugt til at overføre video fra kameraer, men der kom hurtigere versioner af USB, så FireWire blev overflødig og forsvandt igen, dog kan man stadig købe udvidelseskort med FireWire, hvis man har brug for det.
Printerkabler har et fladt USB A stik til PC’en og et næsten kvadratisk USB B stik til printer og/eller scanner. I et sådant USB kabel er der 4 ledere: 0 volt=stel; 5 volt; og 2 dataledere med signaler i modfase. Datalederne bruges både til at sende og modtage signaler. Elektronikken til USB porte er mere kompliceret end de tidligere serielle porte, men det opvejes af billigere stik og kabler. Har en PC flere USB porte, så er de mere eller mere sammenkoblede, dvs. hvis man tilslutter f.eks. en defekt mus, så kan det bevirke, at de øvrige USB porte virker langsommere eller slet ikke. De første PC’er med USB porte havde kun 2 af slagsen på bundkortet. Hvis de ikke fungerer længere eller man skal bruge flere, så kan man købe et udvidelseskort til stationære PC’er.
Der kom efterhånden flere tilbehørsdele med USB stik og flere USB porte på bundkortet. F. eks. mus, tastatur, Wi-Fi dongle, DVD-drev osv. Der kom også flere og hurtigere USB standarder. USB 2.0 var det næste trin. Det var bagud kompatibelt med USB 1.0. Dvs. stikkene var mekanisk ens, men inden i stikket var USB 2.0 blåt. USB 2.0 bliver f.eks. brugt til eksterne harddiske. Hvis der er et blåt stik på din harddisk, så skal det tilsluttes til en ligeledes blå USB port på din PC. Hvis du sætter den til et sort stik, så virker den alligevel, men langsommere. Visse tilbehørsdele f.eks. DVD-drev har2 USB stik. Det er, fordi de kan bruge mere strøm end de 500 mA, som du kan trække ud af hver USB port. Du skal sætte begge stik i, for at delen fungere rigtigt.
Når der er 2 dataledninger i modfase, så er det for at gøre forbindelsen mindre følsom for elektrisk støj. De to ledere er også sammen-snoede. Samme teknik har man brugt i telefonkabler til fastnettelefoner i årtier.
Dette har hertil kun handlet om hardware, men softwaren, der håndterer USB, er naturligvis også vigtig. Den første Windows version, der kan håndtere USB hedder Windows 98 SE. Siden 1999 har alle Windows og Linux versioner kunne bruge USB. Der skal også ofte bruges en driver til den tilsluttede enhed, med lidt held installeres denne automatisk. Ellers kan den installeres fra en DVD eller fra internettet.
Der er nyere standarder og nyere og mindre stik til USB, de ses på digitalkameraer, telefoner og tabletcomputere.
Apple har tidligere ikke brugt USB stik, de har haft deres egne stik og protokoller. Nogle af dem har de kaldet Lightning.
USB-C er en standard, som især er aktuel til mobil-telefoner og tablets fra 2017 og frem. Fra slutningen af 2024 skal alle mobiltelefoner, der sælges i EU kunne oplades med USB-C. USB-C er symmetrisk og kan modsat sine forgængere vende begge veje, så du undgår kampen med at vende dit USB-stik rigtigt, når du skal tilslutte det. Det har også flere ledere og funktioner end USB-A.
Læs mere her:
Der findes også udgaver, som er baseret på Ubuntu, men som er endnu mere brugervenlige: F.eks. Lubuntu (Den bruger jeg selv), Ubuntu Mate, Linux Mint.
Nogle af de øvrige Linux distributioner er beregnet til PC'er med ikke ret meget RAM, f.eks. Damn Small Linux. Dvs. de kan bruges til gamle PC'er, hvor der ikke kan sættes mere RAM i. Der findes også specielle distributioner til bl.a. servere og til børneprogrammer.
Linux har som standard 4 skriveborde, som kan køre hver for sig, en ad gangen, på samme skærm. Når man først har vænnet sig til det, så er det svært at undvære.
Linux har en lille markedsandel blandt operativsystemer, det betyder, at de slemme drenge, der sidder og programmerer vira ikke interesserer sig for Linux, derfor er det (endnu) ikke nødvendigt med et antivirus-program på PC'er, der kører på Linux.
Der fandtes tidligere nogle danske blade om PC: Alt om DATA og Datatid, men de udgives ikke længere.
Der findes stadig blade på engelsk: F. eks. PC World,
og på tysk: c't magazin (tysk) , COM!(tysk), LINUX WELT (tysk), PC-tipp (schweizisk på tysk).
Nogle af bladene er gået ind, andre udkommer både på papir og internettet og andre nu kun på internettet.
Forlaget Libris har udgivet en række hæfter og bøger, også på dansk, om de forskellige Windows udgaver og de mest populære software pakker, der er også skrevet hæfter og bøger om Linux og Ubuntu. Hæfterne koster omkring 129 kr. pr. stk.
Denne artikel er skrevet ad flere omgange på 3 – 4 forskellige PC'er og gemt undervejs på Drop-box. Den er skrevet på OpenOffice og Libre Office, da disse 2 programmer er kompatible og findes til både Windows og Linux.
Denne side er ajourført d. 22. marts 2024
af Leif Lykke Madsen