Leifs ideer, fordomme og aversioner
DR-tv
Nogle i DR har brugt for mange penge. Derfor ser vi ikke mange nyproducerede udsendelser. Der er stor set kun TV- avisen, valgudsendelser og Tæt på sandheden. Resten af sendetiden fyldes op med genudsendelser. Selv de gamle Colombo krimiserier fra 1971 og skuespil fra 1955 genudsendes.
Jeg har endnu et spareforslag: Lad os slippe for forskræp, dvs. nogle korte klip fra kommende udsendelser (film). Disse flimrende forskræp sendes igen og igen. Selv når en udsendelse er gået 3 minuter over tiden (Stjerneklar), så skal vi have en stribe gentagelser af disse forskræp, inden TV-avisen kan begynde.
DR skulle hellere købe nogle af de gode tyske udsendelser, få dem tekstet og få dem udsendt. Jeg kunne f.eks. nævne: Eisenbahn Romantik, forbrugermagasinet Mex og Auto-mobil (den sidstnævnte fra VOX).
Det er enorme mængder emballage, der bruges på den industrialiserede del af jorden.
Jeg så for nyligt, at der bruges 228 kg pr. indbygger pr. år i Tyskland. Der bruges nogenlunde lige så meget i Danmark.
Emballagen er naturligvis nødvendig for at kunne sælge varer i selvbetjeningsbutikker og for at madvarer kan komme hele vejen hjem, uden at blive forurenet på vejen
I Danmark er vi trediebedst i EU til at genbruge emballage, men der er stadig mange muligheder for at genbruge mere.
Vi er bedre til at genbruge glas-flasker, end flere andre lande. Det er nok derfor, at vi er i den gode ende af skalaen for genanvendelse, når vi ser på vægten af den genbrugte emballage.
Ser vi på volumen af genbrugt emballage, så ser det sort ud, når vi kikker ned i den container, som vi har fået til plastic-affald.
Jeg mener, at man f.eks kunne genbruge plastic-emballage til rengøringsmidler. Her er der ikke problemer med udløbsdato m.m.
Jeg forestiller mig, at man i Brugsen, Meny og andre store supermarkeder anskaffer en række automater til at genfylde emballage til almindelige rengøringsmidler. Der kunne f.eks. være en automat til maskinopvaskemiddel. Man sætter sin tomme emballage ind i automaten på en holder, der svarer til bunden af emballagen. Man lukker et vindue ned foran beholderen. Automaten kontrollere stregkoden. Den fylder emballagen med den samme mængde pulver. Den trykker et mærke/ny stregkode på emballagen, så man kan få rabat ved kassen. Andre automater kunne så fylde skyllemiddel, vaskepulver, flydende vaskemiddel, afkalkningsmiddel (eddikesyre) osv.
Dårlig emballage
Der er nogle grundkrav til emballage. Den skal:
1.) beskytte varen under transport.
2.) vise kunden, hvad der er i.
3.) være billig.
4.) være børnesikker (for farlige produkter).
Der er nogle sekundære krav, som de, der designer emballage, er for dumme til at tænke på (min fordom).
A.) Emballagen skal kunne åbnes af kunden. Det klassiske eksempel er beholderen med gigtpiller, der ikke kan åbnes med gigtramte fingre. Et andet eksempel er rude-servietter, som man skal bruge, når man har fået vasket bilen. De er pakket i noget sejt plastic, som man ikke kan rive op med våde fingre.
B.) Man skal hurtigt kunne finde varen. Ved hjælp af facon på emballage, farven og teksten. Hvorfor skal yougurt med hindbær være i en grøn karton, kunne man ikke reservere den grønne farve til æblejuice? Når jeg skal tage posen med økologisk rørsukker ud af køkkenskabet, så får jeg altid fat i posen med ris. De er designet helt ens, man skal have posen frem i lyset, for at se forskel.
C.) Man skal kunne læse varedeklarationen og/eller brugsanvisning på varen. I fødevarer og kosmetik kan der være indholdsstoffer, som kunden er allergisk for. Derfor skal man kunne læse det på emballagen, inden man putter varen i kurven. Det er også nødvendigt, at man kan læse og forstå doserings-vejledningen på medicin og vaskemidler. For at kunne sælge sine varer i alle lande, så trykker man vejledningen på 20 sprog. På mindre varer (batterier) bliver det så nogle meget små bogstaver, der ikke kan læses uden lup eller mikroscop. Det er bedre at begrænse sig til 2 - 3 sprog (Dansk og norsk kan være ét sprog), og så lave andre versioner til andre sprogområder.
D.) Det er nyttigt, hvis emballagen også kan bruges efter købet. F.eks. leveres dyre smykker og ure i en æske, som kan bruges til opbevaring og beskyttelse, når smykket ikke er i brug. Græsslåmaskiner leveres usamlede i en lille kasse. Når maskinen er samlet, så kan den ikke være i kassen. Derfor kan den ikke bruges til vinteropbevaring af maskinen.
Lys-politi
Ja, det er ikke det bedste navn. Men det er det hidtil bedste, som jeg har kunne finde på.
Der sker relativt flere ulykker, når det er mørkt, end når det er lyst. Det gælder f. eks. trafikulykker og arbejdsulykker.
Jeg er stærkstrømsingeniør og er blevet undervist i belysningsteknik, herunder vejbelysning. Det er vigtigt at kunne se vejen og evt. forhindringer, så som fodgængere, cyklister og parkerede køretøjer. Derfor kræves det, at passende lys kastes tilbage til trafikanten, og at denne ikke blændes af lygter fra modkørende, bagvedkørende i (spejlene) eller faststående lamper.
Lys-politiet burde i første omgang påtale faststående lamper, som blænder trafikanterne. Det drejer sig bl.a. om projektører på byggepladser, der også lyser ud over veje i nærheden. De burde sidde på pæle ved vejen og lyse ind på byggepladsen. Det samme gælder projektører på fodboldbaner. Evt. kan man afskærme projektørerne, så de kun lyser på banen.
Bilister er slemme til at blænde modkørende. Mange glemmer at blænde ned, når de møder modkørende. Selvom de kører med nærlys, så kan de blænde modkørende. Det er tilfældet, hvis vejen svinger (blød kurve). De, der kører inderst i kurven, blænder dem, der kører yderst. Dette forværres af, at nærlyset er asymetrisk. Kører man over en bakketop, blænder man også modkørende.
Lygterne skal være rigtigt indstillet, så man kan se længst muligt og blænde mindst. Grundindstillingen sker på et værksted med passende udstyr, når bilen er ubelastet. De fleste biler har en lille motor i hver forlygte, som kan stille lygterne lavere, hvis man er flere i bilen og/eller medbringer tung bagage bag i bagagerummet. Enkelte dyre biler indstiller selv lygterne efter belastningen, de fleste biler har en drejeknap til denne lygtejustering. Desværre glemmer mange at stille lygterne, når de har fyldt bilen med personer og bagage. Her burde lys-politiet også være ude, når det er mørkt, og stoppe, notere og vejlede de værste.
Blålys
Der findes flere typer af lamper (pærer) til forlygter. Nogle af dem er blålige, de blænder værre end de hvide og de gule. De burde kun kunne bruges, når man var alene på vejen. Særlig meningsløst er det at bruge disse lygter, når man holder stille. Det har jeg ofte set på taxier (Mercedes).
Gadelygter er en god ting. Dels fordi det så er nemmere at få øje på personer og genstande på kørebaner, cykelstier m.v. Dels fordi det mindsker risikoen for indbrud og overfald. Nogle myndigheder slukker gadelyset helt eller delvist sent om aftenen/om natten. Man argumenterer med, at det er for miljøets skyld. Men sker der en ulykke eller overfald, så er det en meget større samlet udgift end besparelsen. Så det er mere et eksempel på "kasse-tænkning". Helt tosset er det, at man ikke tænder for vejbelysningen, når der er vejarbejde.
Reflekser er en fin opfindelse. Men de virker kun, når de er rene. Især om vinteren bliver lavtsidende reflekser hurtigt svinet til. Her er et tilsyn og vask nødvendigt. Reflekser sender lyset tilbage til, hvor det kom fra, (med en lille spredning). Kører man i en personbil eller lille varevogn, så ses reflekser tydeligt i billygternes skær. Lastbilchaffører sidder derimod meget højere end forlygterne, og så er reflekserne mindre synlige. Det bør især cyklister tænke på. Det er bl.a. derfor at gode cykellygter er vigtige, når det er mørkt.
Der designes og produceres ikke biler i Danmark (i større antal). Det er, som om designere har frit spil, når det gælder udsyn fra føresædet og lygter på bilerne. F. eks. sidder kørelyslygter for lavt på nogle bilmodeller. Det gør, at de ses senere, når de kører over en bakketop. Andre modeller har blinklygter monteret lige under nærlys-lygterne. Det betyder, at man ikke kan se, at de blinker. En tredie fejl er nærlyslygterne ikke fordeler lyset jævnt. Det betyder, at de ser ud, som at de blinker til højre, selvom de ikke gør.
Egentlig burde det ikke være nødvendigt med et lys-politi. Folk kan bare tænke sig om, men det gør de desværre ikke altid.
Emballage
Klimarådet
Klimarådet offentliggjorde sin årsberetning 28. februar 2023 i DR2 ved et pressemøde
Det er fint nok. Men de forskellige medlemmer udtalte sig med en masse ..øøø. og .ææææ. Da fik jeg assioationer til forbrydere i kriminalfilm, som ikke havde rent mel i posen, men forsøgte at opfinde en historie, som kunne passe til det, som politiet havde fundet ud af.
Der er meget svært af fortælle om klima-tiltag, når man ikke kender modtagernes forudsætninger. Men de burde måske øve sig på det, inden de fremlægger års-beretningen på et pressemøde.
Ajourført: 23/4-2023 kl. 1:30. af Leif Lykke Madsen
Værløse
© Copyright. All Rights Reserved.