Home


 

Feriehus i Wallis


 

Vi har et feriehus i den tysktalende del af Wallis i Schweiz, som man kan leje.

Huset ligger i en lille landsby, der hedder Niederried, og har en fantastisk udsigt over dalen og bjergene.

I bunden af dalen er en sideflod til Rhone floden, og op af modstående side kan man se byen Staldenried med Bahnhof for lokaltog mellem Zermatt, Visp og Brig, Glacier Expressen, flere mindre byer og vinmarker. Over disse kan man se en række bjerge på over 3000 m højde med sne på toppen.

6 sovepladser fordelt på 2 lejligheder på hver sin etage. Begge lejligheder har  el-varme, badeværelse med kar og køkken med el-komfur. Øverste lejlighed har stor balkon og opvaskemaskine. Nederste lejlighed har terrasse.

Adgang via trappe og skråning. Parkering ved landevejen ca. 10 min gang fra huset.

Husdyr tilladt.

Lejepris: 2.500,- pr. uge + el m.m.

Hvis I vil se vejrudsigten, så skal I ikke bruge DMI 's hjemmeside. De viser vejret i 0 m's højde, og det er jo helt irrellevant i bjergene. Se i stedet

https://www.srf.ch/meteo/

Ring: 20 93 60 90 eller 77 34 48 20

for nærmere informationer.

Se billeder på:

foto.heddy.dk/#collection/8

 

 

 

Heddy og Leif


 

Dette er Heddy og Leifs hjemmeside. Den er under opbygning/nedbrydning.

 

Med lidt held kommer her noget mere fornuftigt.

Se vores billeder her:

http://foto.heddy.dk/#collections

 

 


Furesø Agenda 21



Leif og Heddy er medlem af Furesø Agenda 21 og sidder i bestyrelsen.


Furesø Agenda 21s høringssvar på forslag til Kommuneplan 2017

Det er glædeligt, at miljøvinklen er blevet indarbejdet i alle kapitlerne, hvilket giver læseren en god fornemmelse af, at Byrådet er seriøst indstillet på at følge op på en grøn omstilling på mange fronter. Denne struktur gør det vanskeligere at kommentere hele det store materiale systematisk, men vi vil dog gerne påpege nogle punkter, som i særlig grad rummer Agenda 21-temaer.


Kapitel 1, Overordnede træk –  især med forbindelse til Kap. 5

Hurra for beskrivelsen af det væsentlige, nye begreb: Grøn mobilitet, der ikke fandtes i KP 2013.   På s. 19 om at man ”gerne vil medvirke til at elbiler og delebiler erstatter en 'større del' af bilparken”, men det forslår jo ingen steder, hvis ikke det også bliver præciseret i den liste som byrådet vil arbejde for i f.eks. kap. 5. Det nævnes kun i én sætning i kap. 5, s. 93, at man vil invitere den kæmpestore private bilpark i kommunen ved løbende at etablere ladepladser, og det er ikke nok.


Kapitel 2, Byer og Centre og Kapitel 3, Boliger

Det er for mangelfuldt, at Agenda-21-emner alene omtales under trafikforhold; under afsnittet 'Bebyggelser og byrum' s.54 pkt. 2.14 er ordet 'bymæssige kvaliteter' det eneste der peger i retning af centrale emner som energiforbrug, miljøvenlig renovering og bæredygtigt ressourceforbrug, herunder genbrug af f.eks. anvendelige byggematerialer. Affaldshåndtering er det ikke let at finde intentioner om, men det burde vel netop omtales i dette kapitel. I tæt lav rækkehusbebyggelse og i tæt centerstruktur kan det især volde problemer at finde fleksible løsninger af kildesorteret materiale, og den forventelige modvilje imod de nye ordninger kræver. Der er en tendens til at arkitektur kun begrænser sig til synlige overflader, og ikke inkluderer miljømæssig funktionalitet. Det er ret risikofrit, men realistisk, at man (s.16) 'så vidt muligt' vil bruge miljøvenlige byggematerialer i kommunalt byggeri, men godt at man vil fremme at nybyggeri i øvrigt bruger miljøvenlige materialer og vedvarende energiløsninger. I praksis kan man jo ikke tvinge en bygherre til disse ting. Men vi synes, at der godt kan præciseres, hvad der menes, ud over at der som regel fokuseres på murstensnuancer, facadefarver og røde tegl. Materialer, der kræver stort vandforbrug ved fremstillingen må undgås, og der bør tænkes på mulighed for genbrug af materialer.

Med hensyn til nybyggeri (Bilag 1) har FA21 ifm. høringssvar til LP121 argumenteret for at lavenergi-standard BR 2020 ikke nødvendigvis lever op til forventningerne om mindre energiforbrug. Endvidere giver murenes tykkelse endnu mindre rum til boligen. Vedvarende energiforsyning er under alle omstændigheder at foretrække.


Kapitel 4, Erhverv  (– herunder ikke forstået landbrugserhverv, men især produktionserhverv)

På s. 75 virker det ejendommeligt at man skriver, at 'en vis miljøbelastning må tolereres i produktions-virksomheder' – En mere positiv formulering kunne foretrækkes – eller bedre forholdsregler.


Kapitel 6, Landskab og Natur (- hvorunder landbrugserhverv omtales)

I dette afsnit leder vi forgæves efter intentioner om bæredygtig drift, ud over at der nævnes 'et mindre antal økologiske landbrug'.

Cirkulær økonomi, genanvendelse og ressourceforbrug er også  vigtige emner her. Netop nu er en kampagne om besparelser af energiforbrug (i alle erhverv) indledt.


Kapitel 9 og 10, Klimapåvirkning og Klimatilpasning

Side 191, linje 3 i den grå indledning er en uheldig formulering (Byrådet vil i fremtiden...') - der giver det billede, at Furesø Kommune egentlig kun gør hvad der kræves ovenfra. I stedet burde vi stille de skrappest mulige miljøkrav, især til nye bebyggelser, og derved i højere grad fremtidssikre vores kommune. Det er godt, at der nu udtrykkes faktuelle mål og årstal for 100 % VE (2035) og CO₂-neutral transport i 2050, samt at man vil arbejde for at alle kommunens forbrugere skal reducere forbruget af – ikke alene energi – men også materielle ressourcer. Men hvordan vil man opnå dette, uden at der på s. 184 overvejes om ikke vindenergi kunne komme på tale som import i større stil fra statslige havmøller eller andre kommuners møller. Dette burde indføjes i det grå felt s. 195, hvor samarbejde med andre kommuner nævnes.

Der åbnes s. 195 mulighed for etablering af solenergianlæg, og også i de kommunale krav til bæredygtighed i nye lokalplaner (bilag 1). Der er for tiden mange begrænsninger for praktisk etablering af især anlæg på eksisterende bebyggelse, og der mangler konkret information og demonstrationsanlæg, der kunne inspirere private (også nybyggere) til at gå i gang. Det burde være muligt at  finde ledige placeringer på Værløse Flyveplads til kollektive anlæg på terræn, som byrådet (s. 191) netop prioriterer. FA21 mener stadig, at både import af vindenergi og helt nye muligheder for integrering af solenergi bør nyde større bevågenhed. Egedal Svømmehal er langt fremme i den henseende.

Jordvarme vinder heldigvis ind, også i den eksisterende boligmasse, men fortjener endnu mere omtale (end s. 185 + 195 ff.) og , især fordi rentabiliteten i øjeblikket er mere gunstig for den enkelte parcelhusejer end de øvrige varmesystemer.


Forbruget af materielle ressourcer Drikkevandsforbruget er heldigvis faldet, og lavere end landets gennemsnitsforbrug – men det kan og skal blive meget lavere, hvilket især kræver adfærdsændringer. Hvordan vil man arbejde for at dette kan opnås? (et 'fokus', som nævnt s. 192) er næppe nok. SOSU-medarbejdere er ikke de eneste, der vasker op under rindende vandhaner, og lange bade er stadig tabu. Det bør kunne ændres!

Overfladeafstrømningen er alt for stor. Befæstelsesgraden søges heldigvis minimeret (s. 196) men håbet er, såvidt vi kan se, de privates frivillige indsats for at erstatte deres nye terrassers og indkørslers flotte faste flisebelægninger med mere porøse belægninger. (s. 189) Kunne man mon vende denne mode ved at kommunen (eller måske Foreningen By og Land?) giver præmier til husejere, som faktisk forbedrer deres parcels nedsivning af regnvand, i stil med den årlige honorering af elegante arkitektoniske forbedringer?

Ud fra intentionen om at undgå oversvømmelser kan det undre, at det lavtliggende moseområde i Jonstrup faktisk er blevet bebygget. Burde det ikke figurere på risikokortet som truet? Eller er det ny geologisk viden om lerlag i dette område, der er årsagen til udeblivelse af oversvømmelser?


Den nye planlovs tilladelser er ikke tilgodeset, men kan måske optages i et kommuneplantillæg ?

Det drejer sig for eksempel om at mindre bofællesskaber, landbutikker og tilbygning til eksisterende ejendomme vil være mulige. Teknologirådets rapport: 'Prioritering af Danmarks areal i fremtiden'  fra april 2017 bør iagttages på væsentlige punkter, såsom: bedre udnyttelse af landzonearealer -  for landbrugsforhold f.eks.: dyrkning af energiafgrøder og biogasanlæg, - i naturområder: flere attraktive oplevelser gennem anlæg som legepladser, shelters og motionsanlæg (og ikke blot spejderhytter, som nævnt) – samt i øvrigt for eksempel åbne vandafledninger i tilknytning til klimabeskyttelse.


Med venlig hilsen, Palle Jacobsen og Jane Lindum / Furesø Agenda 21



Hello, I'm Sophie Smith




Lorem ipsum nullaw sitame consteur adpscing elitse deiuswr tempor incdunw labore dolore mgna aliqua utenim vreniaw nostru prcation ullamcor lpboris nsaliquea consequs auteirue the volluptae velitse cillum fugiat nulla pariatur sincudan proiden sunt culpa deserun molltan alquam veniaw nostru aueirue vollupe velitse nulla pariatur sint cupidan sunt in proiden sunt culpa officia deserunt molltan laborum perscatis omnis voluptaem acusantium remque luantium.

Get in Touch


Address: 8901 Marmora Road, Glasgow, D04 89GR

Email: mail@demolink.org

Phone: (800) 0123 - 456 - 7890

© Copyright. All Rights Reserved.

Sophie Smith


Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing incdun labore magna aliquenim veniam nostru rephner in volupae.